Bøger

Anbefaling af 'Læsehunden'

Kan læsehunden på Biblioteket Frederiksberg læse? Når jeg kigger i dens smukke hundeøjne, tror jeg faktisk, den kan, og det skyldes Jesper Wung-Sungs fantastiske bog om Læsehunden Lou.

Af Nicoline Dahlberg Kjær

Bøger

Nicoline anbefaler: 'Læsehunden'

Læs den, hvis du kan lide hunde og krimi og en labyrint af sjove tekstbidder fra de store børnebogsklassikere

foto: Biblioteket Frederiksberg

Kan læsehunden på Biblioteket Frederiksberg læse? 

Når jeg kigger i dens smukke hundeøjne, tror jeg faktisk, den kan, og det skyldes Jesper Wung-Sungs fantastiske bog om Læsehunden Lou.

Hele bogens drama fortælles på morsom vis gennem en læsehunds blik på menneskets verden. 

Læsehunden Lou er belæst og kan sine børnebogsklassikere til potespidserne. Barn efter barn kommer på biblioteket og læser højt for Lou, der med sit opmuntrende hundeblik hjælper de modvillige børn ind i bøgernes og fantasiens verden.

Ja, faktisk kan Lou også selv læse. Så da drengen Edvard læser højt om tilfangetagne børn, som slet ikke står i bogens tekst, aner Lou uråd. Da Edvard forsvinder, sætter Lou en eftersøgning i gang med hjælp fra to biblioteksbørn, og krimi og eventyr tager fart.

Læs den, hvis du kan lide hunde og krimi og en labyrint af sjove tekstbidder fra de store børnebogsklassikere 

– og hvis du vil have en drøn velskrevet bog til 9-12-årige.