Bøger

Anbefaling af 'Orlas Ordbog'

"Orlas Ordbog" af Ole Lund Kirkegaard er en fantastisk bog for børn, der elsker at lege med ord og lyde

Af Mette Maria Hein Christiansen

Bøger

Mette anbefaler: 'Orlas Ordbog'

Bogen er fyldt med skøre og sjove ord, der klinger fantastisk i munden, som Smakkodak, tullinip og himstergimsfugl.

foto: Biblioteket Frederiksberg

Smakkodak og en ene-og-alene stork

"Orlas Ordbog" af Ole Lund Kirkegaard er en fantastisk bog for børn, der elsker at lege med ord og lyde. Ole Lund Kirkegaard er kendt for sin legende tilgang til sproget, og i denne bog er udvalgt alle hans sjove og fantasifulde ord på tværs af Lille Virgil, Orla Frøsnapper og alle de andre klassikere. Her bliver sproget ikke bare brugt – det bliver leget med, bøjet, vendt på hovedet og opfundet på ny!

Bogen er fyldt med skøre og sjove ord, der klinger fantastisk i munden, som Smakkodak, tullinip og himstergimsfugl. Ord, der lyder så tossede, at både børn og voksne ikke kan lade være med at grine – og som samtidig giver én lyst til selv at eksperimentere med sproget.

Orlas Ordbog er en hyldest til barnlig opfindsomhed og den sproglige leg, som Ole Lund Kirkegaard mestrede til perfektion. En herlig bog for børn fra 5 år – og for alle, der elsker skøre ord og gode grin!