Soundtracket til 'Strega'
Soundtracket til 'Strega'
Medlemmer af bibliotekets læsekredse "Undergangen i teksten", mødte Johanne Lykke Holm og drøftede hendes gotiske roman.
Efterfølgende sammensatte de et soundtrack til 'Strega' inspireret af romanen.
Den svensk/danske forfatter Johanne Lykke Holm (f. 1987) har høstet stor anerkendelse for sin gotiske roman 'Strega' bl.a. med en nominering til Nordisk Råds Litteraturpris og EUs Litteraturpris.
Bogen om en gruppe unge kvinders sært uhyggelige ophold på et italiensk spøgelseshotel oser af gotisk undergang og feministisk opråb:
Glædespigerne, rengøringskonerne og servitricerne leder i deres søstersolidaritet efter en passende grimasse til den undergang, de tilsyneladende er dømt til.
Sangene udvalgt af læsekreds
Biblioteket Frederiksberg havde i maj 2022 besøg af Johanne Lykke Holm, der deltog i en eksklusiv læsekreds ved navn "Undergangen i teksten".
En gruppe velforberedte Frederiksberglæsere mødte forfatteren og diskuterede hendes bog og sammensatte undervejs et 'Strega'-soundtrack med musik, som ifølge hver enkelt deltager indkapsler stemningen fra romanen.
Gys, uhygge, håb, horror, undergang, monotoni, håbløshed, fascination af det væmmelige, pyntethed, råhed, smukt/grimt og meget andet var nogle af de ting, der blev talt om, og som nedenstående numre repræsenterer.
Lyt til et udvidet Strega-soundtrack lige her - og mærk vibrationerne fra en smuk undergang...
God fornøjelse!
Følg Biblioteket Frederiksberg på Spotify
... og dyk ned i masser af andre playlister om forskellige genrer, temaer m.m.